Bag Maanesjael.dk

Maiken Kühnell Jensen

Yogalærer, Sygeplejerske, Senetensbehandler, Sound Healer.


For mig har mødet med kropsterapi og yoga ikke været en rejse non-stop towards happiness. Men det har været en rejse fyldt med indsigter, oplevelser, opture, nedture, stagnation, glæder, frustaration.... men altid har det været et dybt og ærligt møde med mig selv.


Jeg bruger min intuition og hele min palet af uddannelser, erfaring og værktøjer, når jeg møder dig. Ikke to mennesker er ens, og derfor er mine behandlinger og forløb det heller ikke. Fælles for dem er dog hensigten om at skabe flow i dit energisystem, fjerne det der slører, og finde vejen IND, Og derinde, sker magien. Derfra kan glæden og livet vende tilbage.


Om min egen rejse:

Jeg er uddannet som sygeplejerske i 2008, og har ved siden af mit virke altid haft en fod i det alternative. Dels drevet af nyserrigheden på min egen krop, mine rygsmerter og deres ophav, men også en medfødt bevidsthed og nysgerrighed på noget "større". Jeg tog i 2010 en uddannelse som senetensbehandler, behandlede mig selv til at være komplet smertefri og havde egen deltidsklinik og hold med aktiv ryggymnastik gennem nogle år.  Snart opstod dog en længsel efter yderligere viden om sammenhængen mellem kroppen, sindet og ånden - en dybere forståelse. Jeg tog derfor min første yogauddannelse - og det viste sig at være point of no return. Jeg har siden haft faste ugentlige hold sideløbende med mit virke som sygplejerske.

Den yoga jeg underviser i, er dynamisk, vidensbaseret, indfølende og mindful. Jeg gør en dyd ud af at mine elever bliver stimuleret og inspireret på flere planer; kropsligt, mentalt, åndeligt. Det må gerne være en totaloplevelse at gå til yoga hos mig.

Lyd i kombination med yoga fandt ad naturlig vej ind over en årrække gennem først en enkelt syngeskål, dernæst nogle stykker. Jeg oplevede hvilken unik afspændende og healende effekt lyden havde, på både mig selv og mine elever, og udvidede langsomt "repertoiret".

Jeg har siden taget flere kurser i Sound Healing/Naad yoga, dels herhjemme dels i Nepal, og glædes ved hver session over mit møde med dette unikke værktøj til healing.


2022 har så været året, hvor jeg måtte tage et 180 graders eftersyn på mit liv. Jeg oplevede, at jeg ikke længere kunne overskue og rumme så meget som før. Hej præ-menopause! Jeg blev trist, fik ondt i leddene (ja, selv om jeg er yogalærer), døjede med hovedpiner, urolig søvn, og de velkendte hedeture! Tidligere end de fleste, startede symptomerne på, at jeg nærmede mig menopausen.

Det har været en gave, der gjorde at jeg måtte tage mit liv og min hverdag op til revision. For jeg kunne ikke mere både have stort ansvar på arbejdspladsen, være den koordinerende altid effektive mor, indkøber, madplanlægger og hustru, samt have et deltidsjob som yogalærer. 

Jeg trak defor stikket helt, tog orlov i 10 uger og rejste i februar 2023 til Nepal og Indien, både for at blive inspireret, men ikke mindst for at finde mig selv.

Mødet med nye mennesker, nye rutiner, nye kulturer og et nyt mig, har været mere end livsændrende! 

Jeg var ikke længere i tvivl om, hvem jeg var og hvad jeg skulle, på bagkanten af min rejse.

Jeg skulle DELE! Jeg skulle inspirere, facilitere, undervise og være en af dem, der kan hjælpe andre på deres vej.

Og jeg skulle passe på mit eget lys og min egen energi, ligesom jeg skulle fortælle og vise andre, hvor vigtigt det er. 

Hvor overfladisk og ligegydigt, hamsterhjulet og ambitioner om verdslig succes i det store billede egentlig er.

Hvor vigtig naturen, balancen og evnen til selvhealing er <3  


Derfor er jeg her.

Jeg vil elske at hjælpe dig på vej, på din rejse!


Kærlig hilsen,

Maiken


CV:

  • Rajan Bastola, Sound Healing, 40 hrs, Nepal, 2023
  • Swamiji Kapri, Raja Yoga 200 hrs, Pushkar, Indien, 2023
  • Ann-Charlott Monrad, 500 RYT, 2021

  • Himalayan Yoga Institute, 200 RYT, 2020

  • KiZen yoga- og meditationslæreruddannelse 200 timer v/ Susanne Kihlgast, 2017

  • Anatomi og fysiologi v/John Verner, Parkens fysioterapi, 2017

  • Senetensbehandler, 1-årig uddannelse for sundhedsfaglige. Eilbygaard, 2011

  • Anatomi og fysiologi v/John Chemnitz, 2011

  • Bachelor i Sygepleje, 2008
  • Diverse kurser og workshops ved bl.a. : Birgitte Gorm Hansen, Sussie Jensen, Simon Krohn, Svend Trier, Elin Solheim, Halle Malinah Nissen, Michael Bjerrum, Andrea Bonini, Chuck Miller, Maria Garre, Julie Martin.


Læs hvad andre siger herunder:

Ser ind i mine behov

"Jeg føler mig altid hørt og set hos Maiken. Hun har en unik evne til at se ind i lige mine behov. Efter en tur i hendes hænder føler jeg uendelig velvære og afspænding.”


Ro og nærvær

"Du formår at mærke, hvad jeg har behov for. Og du har en ro og et nærvær, der gør at jeg slapper fuldstændig af  og føler mig tryg i dine hænder.

Jeg svæver nærmest hjem bagefter."

Jeg kan slappe af og tage åbent imod

Maiken er bare så mindful, dygtig og rolig - et helt særligt menneske. Netop dette er for mig særlig vigtigt for at kunne slappe af og tage åbent imod behandling. 

unsplash