Klang og Sound Healing for Grupper 

Planlæg et unikt arrangement for din gruppe

Ønsker du en helt særlig oplevelse for dine medarbejdere, venner eller din familie, kan jeg bookes til en Sound Healing for grupper på 2-?? deltagere i jeres eget lokale eller udendørs.

Om sommeren kan mindre private grupper også bookes til sessioner i min have i Rågeleje.


Arrangementet vil normalt vare en time, men kan variere begge veje alt efter jeres behov og øvrige program. Der kan desuden tilrettelægges en længere session hvor yogastillinger, åndedrætsøvelser og klang kombineres.


Der bør på lokationen være plads nok til at deltagerne kan ligge ned (det er dog også en mulighed at sidde på stole), og dertil passende underlag og tæpper/puder til rådighed.

Det vigtigste er dog et roligt og uforstyrret rum.


Sound Healing kaldes også for klangbad, lydhealing eller lydbad, og foregår hos mig med klang- og syngeskåle fra Nepal eller Indien, der består af adskillige slags metal samt syngeskåle i krystal som omdrejningspunkt. Derudover bruger jeg vindklokker, tromme, rainstick, ocean drum og så videre, for at føre deltagernes opmærksomhed skiftevis opad/udad og nedad/indad. Lydene  vil tilsammen føre deltagerne ind i en afspændt og afbalanceret tilstand, fysisk som mentalt.


Seancen vil efterlade deltagerne med en følelse af at være i dyb ro, i større kontakt med sig selv, men også mere åbne og forbundne til hinanden.


Det kan vise sig at være et perfekte udgangspunkt for en gruppe, der bagefter skal samarbejde eller løse opgaver, eller  en gruppe der skal have en rolig og dyb afslutning på en lang dag sammen. 



Pris per time:

2 pers.     900,-

3-4 pers. 1200,-

5-8 pers. 1800,-

Flere end 8 pers. - få et tilbud.

*plus kørsel; 150 kr + km takst




Privatlivspolitik

OK