Release for bagsiden

- med bolde og yogablok

Slip spændingerne.... på hele din bagside. Denne video er til når du føler dig stresset, tung og træt, har spændingshovedpine, spændte skuldre eller stivhed i ryggen. Videoen er god alene, eller som opvarmning før dit vanlige yogaprogram.

Jeg inddrager ofte, hvis ikke altid MyoFascie Release (MFR) teknikker på mine yogahold, da de har stor betydning for bevægelsesfrihed, og kontakt til åndedrættet og kroppen i det hele taget.

Myofascie er et fancy men mere præcist ord for den form for bindevæv, der findes rundt om og gennem vores muskelvæv. Myofascie er blevet mere og mere interessant for forskere, fysioterapeuter, bevægelsesterapeuter og læger de senere år, da det har vist sig at have langt større betydning end den anatomi der involverer muskler, knogler og sener, som der hidtil har været stort fokus på.

Myofascie er rent faktsisk dét, der binder det hele sammen og får korthuset til at stå.

Det taler lige ind i yogakonteksten; Intet er separat, alt er forbundet<3 

Men dette bindevæv bliver med alderen og stillesiddende aktivitet, mere stift og så kommer vi til at føle os bundne og hæmmede. Det er som at have en for stram bodystocking på. Det er dét du oplever, når du rejser dig op efter at have siddet i en tid, eller om morgenen når du står op. Kroppen skal lige i gang... og holdes i gang! Use it or loose it.

MFR teknikker med bolde, ruller, bevægelse og varme, er effektive redskaber til at genskabe smidigheden, og holde dit bindevæv sundt og hydreret.

Du skal bruge to tennisbolde og en yogablok.