Release med bold

I denne video viser jeg dig, hvordan du kan løsne bindevævet (din *bodystocking*) på siderne af lårene. Det er gode steder at give opmærksomhed, hvis du har knæ- eller hoftesmerter, og særligt i foråret. Hør mere om dette i videoen.

Du skal bruge en bold, fx en tennisbold, og et fast tæppe.


Jeg bruger masser af release teknikker i min undervisning, da jeg oplever, at det er langt mere effektivt end blot almindelige stræk af vores muskler og sener. Forestil dig svampe-effekten ske i dit væv; hvordan en svamp, når du klemmer den fri for vand og så slipper igen, suger nyt vand til sig. Med væsken følger næring og ny smørelse til dit væv; den lubrikerer dit væv og flowet genoprettes omkring dine energibaner for galdeblære og lever.


Træelementet er forbundet med forår, fødsel, nye begyndelser og ny energi. Træerne springer ud, og det symboliserer vores egen sprudlende energi. Ifølge traditionel kinesisk medicin er foråret den tid, hvor vi skal se på vores liv, og manifestere det liv vi ønsker. Det er tid til at få bragt de drømme vi har, ud i livet. Det kan omvendt give frustration, irritabilitet eller vrede, hvis ikke der er flow i den energi, og vi har holdt os for meget tilbage. 


Lige nu har jeg et online Forårs Detox forløb, hvor vi udover at forstå sammenhængen mellem krop og sind, bruger et hav af andre kraftfulde teknikker og bl.a.  bolde til at hjælpe kroppen med at detoxe, nære og få fornemmelsen af at mærke kroppen og grounde. Noget vi kan komme væk fra, når tingene går stærkt og som kan resultere i overarbejde, overspisning, overforbrug...

Læs mere om detox forløbet her, og få 20% rabat med koden DETOX20